Vi brygger den gode historie

Udvendig solafskærmning giver store fordele

stranden

I de fleste bygninger herhjemme er solafskærmningen monteret på indersiden af bygningen. Solafskærmningen kan komme fra eksempelvis gardiner, persienner eller lignende. Der er dog også mulighed for at montere solafskærmningen på ydersiden af bygningen.

Udvendig solafskærmning findes i mange forskellige typer, som alle har nogle specifikke fordele. Bygningers arkitektur varierer meget, og derfor er det ikke sikkert, at alle former for solafskærmning passer til bygningens kurver. Der er eksempelvis stor forskel på valget af udvendig solafskærmning til et mindre vindue på et kontor og så solafskærmning til en hel glasfacade.

I denne tekst kan du læse mere om nogle af fordelene ved udvendig solafskærmning, samt læse nærmere om et par af de former for udvendig solafskærmning, der findes på det danske marked.

Fordele ved udvendig solafskærmning

Med solafskærmningen placeret på ydersiden af bygningen følger der nogle fordele, som vi mener, gør den uundgåelig, hvis man eksempelvis er ved at designe en ny bygning eller har planer om at gennemføre en dybdegående restaurering af sin nuværende.

I forhold til udseende giver udvendig solafskærmning mulighed for, at man kan pryde bygningens facade med nogle flotte og veldesignede elementer. Markiser i klassisk stil i nogle flotte farver kan give bygningen en traditionel og old school følelse, mens en stor glasfacade kan gøres mere fuldent med nogle flotte glaslameller, der matcher bygningens øvrige stil.

Det, at solafskærmningen er placeret på ydersiden af bygningen, giver også nogle nye muligheder i forhold til indretningen af bygningen. Når alle vinduer ikke længere er dækket af persienner eller gardiner indenfor, kan man benytte den plads til at udsmykke vinduerne på anden vis.

Smarte automatiske løsninger for et professionelt udtryk

Hvis man som virksomhed ofte får besøg af kunder i sin bygning, kan den udvendige solafskærmning også anvendes til at imponere. Alle typer af udvendig solafskærmning fås med en automatisk styring, da de er udstyret med små elmotorer, som gør bygningens brugere i stand til at styre solafskærmningen ved et tryk på en knap.

Det kan bruges som en smart detalje for en virksomhed, når de skal afholde et møde med potentielle kunder i et konferencelokale. Hvis man skal fremvise et powerpoint eller lignende, kan man ved et tryk få solafskærmningen til at rulle for vinduet, hvilket er en ret imponerende detalje.

Spar penge på energiforbruget

Udvendig solafskærmning kan også bruges til at spare penge i forbindelse med opvarmning af en bygning. Der findes nogle intelligente former for solafskærmning, der kan forbindes med bygningens varme- og ventilationsanlæg. Ved sådanne systemer monteres der vind- og vejraflæsere, som på egen hånd kan sørge for, at solafskærmningen udnytter solens stråler optimalt i forbindelse med at varme bygningen. Når systemet opfanger, at solen kan bruges til opvarmning af bygningen, skruer systemet helt af sig selv ned for varmen. Med et fuldautomatisk system kan den gennemsnitlige virksomhed faktisk spare op til 10 % på deres energiforbrug, hvilket kan betyde en markant besparing.

Effektivt arbejdsmiljø

Den udvendige solafskærmning kan dog også indstilles således, at hver enkelt bruger af bygningen kan justere sin egen solafskærmning. Dette er aktuelt, hvis der er monteret markiser, screens, persienner eller lignende, som blot dækker et enkelt vindue.

Hvis solen begynder forstyrre en medarbejder i en virksomhed, kan denne hurtigt justere sin solafskærmning, så det igen er til at arbejde effektivt.

Lisbeth Carlsen

Læs flere artikler af denne skribent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *