Vi brygger den gode historie

Brut champagne

Begrebet champagne dækker over rigtig mange forskellige mousserende vine. Mange champagner er nemlig forskellige fra hinanden med hensyn til ting som dyrkningssted og druesort. Brut champagneDette kommer blandt andet til udtryk i smagen og farven, hvilket også afgør, til hvilket formål champagnen egner sig bedst. En meget betydelig forskel på forskellige champagner er tørhedsgraden. Tørhedsgraden er et udtryk for, hvor meget sukker der befinder sig i vinen per liter. De tørreste champagner har således så lidt som ingen sukker, mens de sødeste kan over 50 gram. En brut champagne er en tør champagne, der ikke må indeholde mere end 15 gram per liter. Der findes under brut champagner desuden underklasser i form af ”extra brut”, hvor der ikke må være end 6 gram per liter samt ”Brut nature”, hvor der ingen sukker er tilsat.

Hvornår bruger man en brut champagne?

En tør let champagne, som en brut, kommer især til sin ret, hvis man drikker den alene som for eksempel en aperitif inden selve måltidet. Den egner sig også fint til lette forretter med fisk eller skaldyr som krabbe eller reje. Nogle gør den fejl at købe en brut til dessertvin eller kransekagen nytårsaften, men her bliver kontrasterne ofte for store mellem det søde og det sure, og champagnen bliver opfattende som værende noget surt sjask. Til sødere og kraftigere retter skal man i stedet gå efter en sødere champagne som fx en demi-sec eller en doux, der har lettere ved at trænge igennem andre stærke smage.

Find den rigtige brut

Som der er mange champagner, er der også rigtig mange forskellige af brut-slagsen. Udover at variere med sukkerindhold inden for grænsen, fås brut også fra forskellige mærker. Brut findes således fra forskelige steder i Nordfrankrig og af forskellige druesorter, hvilket gør smagen af den enkelte champagne individuel. Derved er det altså ikke ligegyldigt, hvilken champagne man vælger at gå med. Det er først og fremmest en smagssag, så hvis man vil finde en god brut, virker det som oftest at købe et par flasker og gå med den, man synes bedst om. Ønsker man hjælp fra nogen, der ved noget om sagen, kan man gå på internettet, hvor der er mange gode råd og anbefalinger fra eksperter at finde. Desuden kan man også gå i det lokale supermarked eller i en decideret vinhandel, hvor man kan få personlig vejledning og måske også få lov at smage på varerne, før man køber.

Lisbeth Carlsen

Læs flere artikler af denne skribent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *